SM porten

Tror det ville falde mig meget svært at anmode om mere - når jeg selv synes at jeg har det hårdt.
Kan godt se at der er en svær en af løse.
Vil det være en ide at en anden person (måske en anden slave) var med til at aftale hvor langt det skal køres ud, og så overvære og er medbestemmende hvor når der skal stoppes.
Jeg er blevet mere opmærksom på det ansvar der ligger på den der afstraffer.
Måske der findes andre forslag?

@InQnito & @Spankingsub

 Helt klart, bedre at give for lidt, end for meget ! Og ellers så må slaven jo åbne munden , hvis den ønsker mere:-)

 Go weekend

 Madame Elisabeht

Kære Madame Elisabeht,

Er virkelig godt og relevant spørgsmål!

Vi slaver er ikke helt klar over hvilke dilemmaer vi stiller dominaerne i når vores fantasier og lyst går længere end vores evner.

Jeg er helt på linie med InQnito, tag en pause føl efter hvor er slaven og vær den fornuftige og stop mens legen er god.

Er slaven utilfreds over at legen er stoppet, så er der ingen nåde næste gang hvor han beder om pisk til dominaen er tilfreds

Eller siger at den vil bruge sit kode ord, selv om der slet ikke er aftalt noget - Fortsætter man så bare, eller lytter man til at slaven har fået nok for denne gang -

 Hvad tænker  i om dette spørgsmål ?

 Madame Elisabeht

Puha den er svær . . for nogle vil det være fedt at overskride den grænse, for andre . . . et kæmpe tillidsbrud.

Skal jeg sætte mig selv i situationen, så vil jeg stoppe - tage en pause og så lige føle hvor slaven er. . . måske sådan "snakke med mig selv" så slaven kan høre hvor jeg planlægger at gå når jeg starter igen. Og så gå helt tæt og personlig til slaven . . "Er du klar?, kan du det her?" eller noget lignene.

Men kort - er jeg i tvivl - så ville jeg stoppe. Så må slaven senere beklage det . . hellere skuffe end at skabe tillidsbrud.



Super godt spørgsmåle Madame E

Først tak for jeres tilbagemeldinger.
Det med at man nogle dage kan klare mere end andre, kender jeg alt til, troede bare at det var mig der havde et sådan. Det har altid undre mig at jeg havde det på den måde, så dejligt at andre også oplevere det samme.
Tanken om en ugentlig afstraffelse har været prøvet, men måtte opgave igen, da mærkerne så var der hele tiden.
De gange hvor det var aftalt at jeg skulle over min grænse, så det blev en regulær afstraffelse, har jeg desværre kunne stoppe seancen. Efterfølgende har jeg ærgret mig og at jeg selv sagde stop – og at det blev accepteret.
Nogle få lidt negative oplevelser, har så fået mig til at tænke at jeg nok burde stoppe med at blive afstraffe – men så kommer tankerne igen, så i dag må jeg erkende at jeg nyder den følelse der sker i kroppen når man bliver afstraffet.
Jeg kan godt lidet når jeg får besked på at ligge total stille til 10 x 10 slag, hvor jeg skal tælle hver slag. Hvis jeg bevæger mig elle siger lyde, er den serie ikke godkendt og tage omgående om. Hvis der så er andre slaver til stede, er det pinligt når en serie ikke bliver godkendt.
Jeg må følge EM’s tral og aftale at jeg ønsker at finde min smertegrænse, når den er fundet, skal jeg ikke kunne stoppe, da jeg ønsker at gå derfra og ikke mene at jeg nok kunne have klaret lidt mere. Må gerne være lidt skræmt efterfølgende. Men det kræver lidt at anmode om det man virkelig ønsker.